ALT – NATURLIG LIFTING UDDANNELSE
ALT uddannelsen er en terapeutisk uddannelse, hvor vi kommer i dybden med de bevidste og ubevidste følelser som ligger lagret i vores krop.
På ALT uddannelsen arbejder vi med blid bindevævsteknik på ansigtet, hovedbund, halsen og nakken. En ALT-behandling består af de 6 individuelle behandling som du vil blive undervist i, en for en. Hver behandling har sin egen behandlingsprotokol.
Vi arbejder med bindevævet, meridianerne, musklerne, knoglerne og 5. og 7. kranienerver, funktionen af disse to kranienerver er meget vigtige for ansigtsmimikken.
Ved at frigøre det ophobede stress fra disse strukturer, kan ansigtet blive mere symmetrisk og få et mere levende, naturligt, afslappet og imødekommende udtryk. Huden bliver mere elastisk og musklerne mere spændstige. De fine linjer og rynker bliver glattet ud.
Hvert øjeblik i vores liv former vi, ofte ubevidst, et ansigtsudtryk, som udtrykker vores følelser i det pågældende øjeblik. Ansigtet afspejler ikke bare hvordan vi har det lige nu, det går meget dybere da musklerne og bindevævet også afspejler og husker vores livsforløb. Svære psykiske og fysiske oplevelser og traumer efterlader sig deres spor og hos mange mennesker ses en afblomstret maske som kan udtrykke træthed, sorg, angst eller irritation.
Ansigtet er det første som vi møder, kommunikerer og konfronterer omverdenen med, der hvor vi eksponerer vores indre følelser og selv.
Med ALT bearbejder vi alt det påvirkede væv, som er stivnet i en følelse og spænding, således at ansigtet og personen slipper de gamle tyngende følelser og får kapaciteten tilbage til at opleve alle de følelser som hører livet til her og nu. Ansigtets væv kommer i balance og dermed kommer også livet mere i balance.
ALT kan bl.a. afhjælpe kæbespændinger og andre problemer med bidefunktionen, migræne, forskellige former for hovedpine, vejrtræknings- og åndedrætsproblemer, symptomer efter piskesmæld, depression, bihuleproblemer,
stress, arvæv i ansigtet og på halsen, ansigtslammelser, synkebesvær, tinnitus, trigeminus neuralgi, tandproblematikker efter bøjleforløb og operationer. Desuden er ALT et fantastisk redskab til at få blødere, klarere og større skala på tonerne, oplagt til sangere og andre som bruger deres stemmer meget.
Uddannelsen er certificeret og giver points til godkendelse og vedligeholdes af RAB.
Dato: Afventer datoer 2025
Der undervises 9. – ca. 16
Lektioner: 80
Pris: kr. 15.500
Undervises af DeeDee Schmidt-Pedersen
Hvad er ALT – Naturlig Lifting
ALT bearbejder alle ansigtsmusklerne for at fjerne opbygningen af spændinger og i stedet for at være monoton i en negativ følelse kan vi få kapacitet til at opleve alle de følelser som hører til at leve livet 100 %.
Vores ansigt afspejler ikke kun hvordan vi har det lige nu, men musklerne afspejler/husker også vores livsforløb.
Forskningen giver en logisk forklaring på, hvad så mange af vore klienter oplever: – ved at ændre vore fysiske spændinger i ansigtet, kan vi ændre vores følelsesmæssige tilstande.
Denne bevægelighed – både fysiske og psykisk – gør det muligt at skifte fra tunge, mørke, uharmoniske følelser til glade, lykkelige og tilfredse stemninger.
Mange som vælger at få ALT kommer hovedsageligt for at se bedre ud. Men de bliver oftes glædeligt overraskede, fordi man som en sidegevinst kan man mærke en effekt i hele kroppen, en helt fantastisk oplevelse af ro og afspænding.